Udstillinger
Kommende udstilling Kalender:

pt er alle mine billeder på Frederiksberg -
ring og du er velkommen til at kigge !




Birte Kvist:

Jeg er uddannet på DPU i Almen Pædagogik, jeg er autodidakt som maler og har lavet malerier siden 2003. Jeg maler, fordi jeg ikke kan lade være, og jeg eksperimenterer med både farver og materialer. Jeg maler mest i serier, da det giver den bedste fordybelsesproces. Ofte er det dog sådan, at et billede i serien falder ud og bliver til noget helt andet og lever sit eget liv eller giver inspiration til en ny serie. Billederne udtrykker mine erfaringer, drømme og fantasier. Desuden henter jeg også meget inspiration gennem rejser og det nære liv. Alt i alt et strejf af mange indtryk. Jeg arbejder overvejende med akryl på lærred. Jeg udfordrer mig selv ved at gå nye veje ved brug af materialer, farver og teknik og den hurtigtørrende akrylmaling giver mulighed for spontanitet og temperament under hele processen. De forskellige effektfulde materialer finder jeg på rejser, i naturen, i køkkenskabet eller i butikker med f.eks. japansk silkepapir. Jeg har deltaget i forskellige kurser, og i år er det serigrafien, der er min udfordring.

 

 

Jeg har bl.a. udstillet følgende steder:

Hotel Marienlyst i Helsingør, Haslev Idræts Efterskole, Ølstykke Bibliotek, Skovlunde Medborgerhus, Løkken Fiskerestaurant, Ølgod Kulturhus, Design Møbler på Østerbro, Designmøbler på Frederiksberg, Københavns Dag- Aftenseminarium og div. caféer på Vesterbro og Frederiksberg.